Om TJAEK


Byggefaglig indsigt + designtænkning med brugerperspektiv

For et par år siden satte vi os sammen for at gøre det lettere at lave KS.

Resultatet er TJAEK – med udspring i konkrete erfaringer fra byggeriet kombineret med mange års erfaring med digitalisering.

Fra starten har tømrermester Martin Christensen fra J.A. Tømrer & Snedkerfirma været en stor bidragsyder med input, feedback og diskussion af behov og funktioner.

Undervejs er flere håndværksmestre kommet til og dannet følgegruppe som aktive brugere af TJAEK, ligesom også Combi Byg A/S har bidraget med yderligere behov og input til dokumenthåndtering, tilsynsnotater og hovedentrepriser.

Bag TJAEK står iøvrigt Mikael Tosti, der udover at være arkitekt har en Ph.D. i digital design og interaktion – og dertil mere end 20 års erfaring som selvstændig indenfor digital design og udvikling for større og mindre virksomheder – herunder mangeårige kunder som Carlsberg Danmark A/S, Skandinavisk Jurakalk (KALK) og Indasia A/S.