Vores strategi var simpel

Vi ville gøre det enkelt at lave KS

TJAEK har en overskuelig opbygning og struktur, så du kan gøre det nødvendige uden at opsætningen af KS bliver indviklet og kompliceret.

Når du ved, hvad du vil kontrollere, tager det ikke lang tid at få oprettet kontrolplanen i TJAEK, som du kan se i videoen herunder. Og de dele, du bruger igen og igen, kan gemmes som skabeloner og anvendes andre steder eller bruges som udgangspunkt for en ny kontrolplan.

Resultatet er et værktøj, der hjælper dig med at sikre god kvalitet og godt byggeri. Og som er godt at bruge i de tre brugssituationer: Opsætningen, kontrollen og rapporteringen.

TJAEK-demonstration
Udfyld venligst felterne. Vi vender snarest tilbage.
Opsætning og administration

Som byggeleder / projektansvarlig, vil det ofte være dig, der på desktopcomputeren står for oprettelsen af kontrolplan og tilføjelse af rådgivere, bygherre og øvrige projekt- eller sagsoplysninger. 

Skal du hurtigt i gang, kan du i første omgang nøjes med at tilføje de kontroller, der skal udføres og tilknytte de brugere, der skal udføre kontrollen.

Øvrige oplysninger om sagen og dokumenter, f.eks. D&V-dokuementation, kan så tilføjes, når det passer.

Udfør kontrollen

Kontrollen på byggepladsen foregår på mobil eller tablet. Som kontrollant har du adgang til de projekter, den projektansvarlige har knyttet dig adgang til.

Man kan tilføje fotos som dokumentation på de enkelte kontrolpunkter, ligesom man kan tilføje notater og ændre kontrolstatus for punktet.

Alle ændringer slår straks igennem og vil fremgå af næste rapportudskrivning.

Rapportering - pdf eller web

Rapporter genereres som pdf. Klar til print eller upload til byggeweb med alle kontrolpunkter, fotos og dokumenter – og oplysninger om udførende entreprenører, rådgivere m.v.

Sidetallet varierer fra de mindre sager på 20-30 sider til de større, hvor en KS-rapport kan komme op på mere end 1.000 sider.

Entreprenøren kan også give rådgiver adgang til projektets webrapport, så den løbende udvikling i KS-en kan følges.